• Anmeldelser

    En ikke-anmeldelse af “Mordet på Kommandanten”

    Mig og Murakami

    Det er snart 10 år siden, at jeg for første gang åbnede en af Haruki Murakamis bøger. Og i snart 10 år har manden været min absolutte favoritforfatter. Men fordi det er mange år siden, kan jeg ikke helt huske, hvordan det hele startede. Jeg mener at kunne huske, at jeg havde fået ham anbefalet af en bekendt. Muligvis var det en eks-kæreste. Som altså ikke var min eks-kæreste på daværende tidspunkt, forstås. Og jeg er også ret sikker på, at det hele tiden var min mening at læse “Norwegian Wood” først. At det var netop den, jeg var blevet anbefalet. Og jeg tror, det var fordi, den var udlånt, at jeg i stedet endte med at læse “Efter midnat” som min første Murakamiroman. Det er også muligt at ovenstående er opspind, og det bare var den jeg lånte, fordi det var den tyndeste og derfor den mest overskuelige at gå i gang med som den første, haha.

    I hvert fald blev “Efter midnat” den første. Og jeg kunne godt lide den. Eller, jeg kunne virkelig godt lide dele af den, og mindre godt andre dele. Men i hvert fald så meget, at jeg havde mod på mere bagefter. Og her er jeg sikker på, at det nu var “Norwegian Wood” der stod for tur. Og jeg skal hilse og sige fra mit ca. 17-årige jeg, at det var en rigtig god tur. Faktisk så god, at den med det samme blev min nye yndlingsbog, og har været det lige siden. Jeg har læst nogle fantastiske bøger i år, hvoraf flere af dem uden tvivl og uden besvær lander sig selv i top 5. Men førstepladsen ved jeg ikke, om nogen bog nogensinde vil kunne skubbe af pinden. Jeg vil ikke gå dybere ind i, hvad det er, jeg så godt kan lide ved den, lige nu, for det er ikke det, dette indlæg skal handle om. Men måske den får sit helt eget dedikerede indlæg på et andet tidspunkt. Det har den i hvert fald for længst fortjent.

     

    Mordet på Kommandanten

    I stedet skal det handle om den seneste Murakami roman, jeg har læst. Nemlig “Mordet på Kommandanten Bog 1 – en idé viser sig”. Jeg ønskede mig den i fødselsdagsgave, fik den, og gik i gang med den samme aften, efter at den havde ligget og kaldt på mig hele dagen. Hvad kan man gøre? Det er altid, altid rart at vende hjem til sin yndlingsforfatter. For det er sådan det føles, hver gang jeg åbner en af hans bøger. Selvom hans historier er forskellige, er de også meget ens. Og så må jeg bare erkende, at jeg elsker hans måde at skrive på (og Mette Holms måde at oversætte på), som immervæk er noget af det, der betyder allermest, når jeg skal vurdere om jeg kan lide en bog eller ej.

    I virkeligheden kunne jeg ikke særlig godt lide bogen. Og det ville jeg normalvis have skrevet en anmeldelse om. Problemet er bare, at jeg umuligt ville kunne finde ud af at være objektiv i sådan en sag. Og det skal jeg heller ikke i den forstand, at jeg altid anmelder bøger ud fra min personlige overbevisning. Men fordi jeg har læst så mange af hans bøger, og har så særligt et forhold til ham som forfatter, er jeg ikke sikker på, at jeg ville kunne finde ud at anmelde denne bog for denne bog. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke ville kunne lade være med konstant at sammenligne den med hver og en af de andre bøger, jeg har læst og for det meste elsket. For det er også den måde, hvorpå jeg tydeligt kan se, at denne bog ikke har den samme magi, som mange af hans andre bøger. For mig, i hvert fald. Og lige her er det trods alt den eneste mening der tæller.

    Helt overordnet synes jeg bogen var kedelig. Jeg synes den manglede Murakamimagi, og jeg synes den manglede humor. Og så synes jeg den manglede skønheden i den umiddelbarhed han normalt er så god til at levere. Jeg kan tælle det på én hånd, hvor mange gange, jeg føler, den var til stede. For jeg har dokumenteret det alle gangene. Og svaret er lige præcis 5 gange. Fem steder, som havde den charme, som jeg elsker, og som jeg efterspurgte hele vejen igennem læsningen. Men desværre ikke blev særlig beriget med. Men i dag vælger jeg at fokusere på det positive og give plads til netop de fem passager, jeg godt kunne lide i “Mordet på Kommandanten”. Som i virkelig godt, heldigvis. Here goes:

     

    1. “Jeg har små bryster, ikke?” sagde hun.

    “Måske,” svarede jeg.

    “Små som boller, der ikke har hævet.”

    […]

    “Synes De ikke, at min faster er ret smuk?” spurgte hun så og skiftede emne.

    “Jo, hun er en meget køn kvinde.”

    “Er de alene, sensei?”

    “Næsten,” svarede jeg.

    “Har de lyst til at gå ud med hende?”

    “Det ville da være hyggeligt, hvis det var muligt.”

    “Hun har også store bryster.”

    2. “Det er en meget mærkelig historie. Selvom jeg fortæller Dem hele historien i den rigtige rækkefølge og fra ende til anden, er jeg bange for, at mine ord ikke slår til.”

    3. Jeg var imponeret over hans formåen, men også lidt utryg. Jeg følte mig lettere opgivende, fordi alt initiativ var blevet taget fra mig. Det mindede mig om den følelse, jeg havde haft som barn, når vi mindre børn havde fundet på en god leg, som de store børn kom og overtog.

    4. Jeg satte vand over i en gryde, gav tomaterne en hurtig tur i den kogende vand og flåede dem, skar dem over på spækbrættet og pillede kernerne ud, moste dem og sauterede dem sammen med hvidløg i olivenolie på en stor jernstegepande, hvorefter jeg lod det hele koge ind. Undervejs skummede jeg det omhyggeligt. Dengang jeg var gift, havde jeg tit lavet tomatsauce. Det krævede både arbejde og tid, men i princippet var det ret ukompliceret. Jeg havde stået i køkkenet og lavet saucen, mens jeg hørte musik på cd-afspilleren, og min kone var på arbejde. Jeg kunne godt lide at lave mad, mens jeg lyttede til traditionel jazz. Jeg lyttede ofte til Thelonious Monks musik, hvor mit yndlingsalbum var Monk’s Music. Både Coleman Hawkins og John Coltrane er med på den plade, og de spiller nogle smukke soloer. Men det var nu heller ikke værst at lave tomatsauce til Mozarts kammermusik.

    5. “Må jeg have lov at lave en cocktail til Dem?” spurgte han. “De må endelig bestille, hvad De har lyst til,” sagde Menshiki. “En balalajka,” sagde jeg efter få sekunders betænkningstid. Det var ikke, fordi jeg var specielt vild med den drink,men jeg ville gerne se, om han virkelig kunne lave alle slags cocktails.

  • Indblik

    Lige nu… #5

    Lige nu læser jeg… stadig “4 3 2 1” af Paul Auster. Og med stadig mener jeg mest, at jeg ikke er nået særlig langt. Det er en VIRKELIG lang bog. Og jeg hører den på lydbog, hvorfor den tager ENDNU længere tid. Men hvad kan man gøre, når det er manden selv, der læser op? Ikke andet end at læne sig tilbage og udnytte tiden til at strikke halstørklæder imens. Og så kom jeg også til at gå igang med “Mordet på Kommandanten” fordi jeg fik den i fødselsdagsgave sidste weekend, og den bare lå lige dér og kaldte på mig. Og som det altid er med Murakami og mig, føles det som at komme hjem fra en lang rejse, hver gang jeg åbner en af hans bøger. Så dejligt og så tiltrængt i forbindelse med studiestart, hvor alt er nyt..

    Lige nu lytter jeg til… VIRKELIG MEGET MUSIK! Det er går op for mig, at jeg har været i musikalsk dvale de sidste par år, og derfor overhovedet ikke har opdaget, at alle mine yndlingskunstnere alle sammen har udgivet ny musik. Jeg nævner i flæng; Arcade Fire, Au Revoir Simone, Death Cab for Cutie, Feist, Fleet Foxes, Half Moon Run, Iron and Wine, Mumford & Sons, The Shins, Sigur Rós, Sufjan Stevens, Teitur, Villagers og alt for mange flere… Så jeg er selvfølgelig gået i gang med at lytte, skrive ned og bestille ny musik til samlingen. Derudover er der mange af mine cd’er (ja, jer er old school like that og hører stadig cd’er. Det må efterhånden være mere hipster en at høre LP’er…) som jeg HELLER ikke har lyttet til i flere år. Så de seneste dage har det været mit projekt at få hørt dem alle sammen igennem. Og jeg kan kun konstatere, at jeg havde virkelig god musiksmag dengang. Tak 19-årige jeg.

    Lige nu glæder jeg mig til… at få efterårsferie, så jeg kan læse endnu, endnu mere, haha. Ej, men seriøst. Jeg har både en roman eller to jeg skal have læst til studiet, men jeg skal helt sikkert også nyde, at jeg ikke skal læse (så meget) faglitteratur, men bare kan fordybe mig i den skønlitterære verden. Bevares, det er da altid dejligt at blive klogere på det man læser, men når man læser så mange teoritekster som jeg gør, er det VIRKELIG også dejligt ikke at gøre det. Og så er jeg generelt bare virkelig glad for, at jeg overhovedet HAR efterårsferie, for det er jeg faktisk ikke vant til fra mit tidligere studie. Er det snart efterårsferie?

  • Litterær refleksion

    Om filmatisering af bøger

    Jeg kunne godt tænke mig at tale lidt om mit forhold til filmatisering (hedder det stadig det, hvis det er en serie?) af bøger. Der er jo efterhånden virkelig mange bøger, som er blevet filmatiseret, og det har jeg det både godt og lidt svært med. Så lad os starte med det dårlige, så vi kan slutte godt 😉

    Jeg har flere gange fortrudt, at jeg har set en film eller en serie, fordi jeg efterfølgende har fundet ud af, at den også findes som (en god) bog. Jeg foretrækker oftest at læse en bog frem for at se den, og som minimum vil jeg i hvert fald gerne vente med at se filmudgaven til efter, jeg har læst bogen. Der er flere bøger, jeg længe godt har kunnet tænke mig at læse, men som jeg ind til videre har holdt mig fra, fordi jeg allerede har set den som film eller serie. Og det er jeg simpelthen så ærgerlig over, fordi jeg føler, det kommer til at ødelægge min læseoplevelse, når jeg engang går i gang med at læse den. Jeg har ikke lyst til at vide, hvad der sker i en bog, inden jeg går i gang med den, fordi en del af læseoplevelsen, for mit vedkommende, er spændingen ved ikke at vide, hvad der sker på næste side, og lysten til at finde ud af det. Derudover vil jeg gerne kunne skabe mine egne billeder i hovedet, når jeg læser. Og det er ligesom lidt svært, når man allerede er blevet påduttet, hvordan alting ser ud, via filmen eller serien.

    The Book is a film that takes place in the mind of the reader. (Paulo Coelho)

    F.eks. har jeg haft “Wild” af Cheryl Strayed liggende i min vindueskarm siden starten af året, men er ikke kommet igang med den endnu, fordi jeg så filmen for et par år siden. Jeg blev så glad, da jeg fandt den i perfekt stand i en genbrugsbutik, for den skulle være virkelig god, og jeg har længe gerne villet læse den. Men jeg synes bare ikke det er særlig fedt, at jeg allerede ved, hvad der sker.

    Det samme gælder “Outlander”-serien, som også skulle være nogle helt fantastiske bøger. Heldigvis, kan man sige, synes jeg også serien er fuldstændig fantastisk, og jeg er virkelig glad for, at jeg har set den. Men jeg ville gerne have læst dem først. Jeg er bange for, at jeg ikke kommer til at kunne lide dem lige så meget; synes de er lige så spændende, når jeg godt ved, hvilket vildt eventyr det er, Claire kommer ud på. Og så synes jeg virkelig det er nogle lange bøger, at gå i gang med. Men jeg kunne selvfølgelig låne den første, og så give det et forsøg. Man kan jo altid droppe det igen. Og faktisk skal jeg til Skotland i løbet af sommeren, så det kunne jo være lidt fint at have den med der.

    Andre film har jeg med vilje undladt at se, selvom jeg egentlig gerne ville se dem, fordi jeg vidste, at jeg gerne ville læse bogen. F.eks. undlod jeg at se “Ready Player One” tidligere på året, fordi jeg kort tid forinden (og før jeg vidste, at jeg skulle blive til en film), havde besluttet mig for at sætte den på min to-read liste. Jeg håber på at komme til at læse den i år, og så kan det jo være, jeg har lyst til at se filmen bagefter. For film-mediet kan helt klart også noget, det er bare noget andet.

    Derfor synes jeg også, det kan være ret interessant at se en film eller en serie efter jeg har læst bogen. Ikke nødvendigvis (men selvfølgelig meget gerne) fordi det er en rigtig god film, men fordi det er interessant for mig at se, hvordan andre har fortolket universet, og se deres indre billeder af bogen. Sådan har jeg det f.eks. med min all-time yndlingsbog “Norwegian Wood”, som blev filmatiseret for snart en del år siden. Der syntes jeg det var virkelig spændende at se hvordan nogle andre “så” mit så højt elskede univers. Og om deres udgave af personerne lignede min udgave. På samme måde kunne jeg godt tænke mig snart at se filmatiseringen af “Mit liv som Geisha”, som jeg læste tidligere på året. Jeg så den for mange år siden, men kunne ikke rigtig huske den, da jeg gik igang med bogen. Så nu kunne jeg godt tænke mig at se den og få sat nogle flere billeder på det smukke univers.

    Books and movies are like apples and oranges. They both are fruit, but they taste completely different. (Stephen King)

    Så er der selvfølgelig klassikere som “Harry Potter”-serien og “Ringenes Herre”-universet.  Harry Potter fik jeg læst op som barn, og har siden også læst dem selv. Filmene så jeg i biografen sammen med min familie, i takt med at de udkom, og jeg kan blandt andet huske, at vi altid havde nogle ret fine samtaler op til filmene, netop om hvordan de nu havde valgt at portrætere de forskellige personer. I 3’eren snakkede jeg f.eks. med min far om, at det blev spændende at se hvordan de havde valgt at portrættere Glitterik Smørhår (ja, vi læste dem på dansk, jeg var jo ikke så gammel dengang :D). Og selvom jeg havde store frustrationer og ærgelser over at de undlod at inddrage nogle for mig vigtige elementer, som f.eks. Skt. Mungos Hospital, så synes jeg alligevel det var dejligt at få sat billede på mine barndomshelte. Og så synes jeg faktisk (stadig) er det er nogle virkelig fine film.

    Hobitten fik jeg også læst op som barn, men Ringenes Herre har jeg endnu til gode selv at læse. Der føler jeg dog ikke, det er et problem, at jeg allerede kender til historien, fordi hele universet og eventyret om ringen er så alment kendt, at jeg nok ikke kunne have undgået at kende til den. Og samtidig føler jeg, at det er så stor litteratur, at det stadig bliver en stor læseoplevelse, på trods af at jeg kender til handlingen. Og så er det i øvrigt nogle virkelig vellavede film, som jeg har set mange gange.

    Og så er der de bøger, der var så dårlige, at man ikke gider at have mere med dem at gøre. Sådan har jeg det med “Sweet Bitter” af Stephanie Danler. Det er klart den dårligste bog jeg ind til videre har læst i år, og umiddelbart ser serien heller ikke særlig lovende ud. Den eneste grund til at give den en chance skulle være for at finde ud af, om serien faktisk er bedre en bogen. Det burde i hvert fald ikke være så svært at gøre den bare en lille smule bedre…

    Er der bøger, I ikke har fået læst, som I ellers gerne ville læse, fordi i allerede har set filmen eller serien? Og er der nogen, der kan fortælle mig, om jeg godt kan læse Outlander efter at have set serien, og stadig få en masse spænding ud af bøgerne?

  • Læselister

    sommerlæsning 2018

    Jeg det lidt ambivalent med at skulle lave en læseliste til den kommende heldigvis allerede igangværende sommer. For jeg er i høj grad en ”on the spur of the moment”-læser. Ofte beslutter jeg først hvilken bog, jeg vil læse som den næste, når jeg er færdig med den foregående, eller tidligst mens jeg er i gang med min nuværende bog (på den måde har jeg også hele tiden noget at glæde mig til). Det betyder meget for mig, at jeg virkelig har lyst til at læse lige netop dén bog, jeg vælger, når jeg går i gang med den, og slet ikke kan vente med at komme i gang med den. Jeg har en lang liste af bøger på min to-read liste, så det er ret vigtigt for mig, at jeg ikke fortryder halvvejs og ønsker, jeg var gået i gang med noget helt andet.

    På den anden side har jeg en lang to-read liste og er typisk forholdsvis klar over hvilke 5-10 bøger, jeg gerne vil læse som de næste. Undervejs støder jeg selvfølgelig somme tider ind i en bog, som jeg absolut ikke kan vente med at gå igang med, og som derfor kommer foran i køen. Men som udgangspunkt har jeg en stabel liggende – enten fysisk eller mentalt – som jeg ved, jeg gerne vil læse i den nærmeste fremtid. Faktisk kan jeg nogle gange godt have svært ved at ”være” i en bog, og slappe af i min nuværende læseoplevelse, fordi der er så mange andre bøger, jeg er ivrig og nysgerrig efter at stikke næsen i. Men det er en anden snak til en anden dag.

    Derfor kommer her de bøger jeg tænker, jeg skal igennem i løbet af sommeren, med fare for at nogle af dem bliver overhalet af endnu ubestemte – men mere presserende – emner. Måske er der nogen, der kan bruge det som inspiration.

     

    Markus Zusak “The Book Thief” – denne her var jeg så heldig at spotte i virkelig god stand i en genbrugsbutik for et par måneder siden, og så endda på engelsk, hvilket helt klart er et plus for mig, da jeg for det meste foretrækker at læse bøger på originalsproget. Det skulle virkelig være en fantastisk historie, så den glæder jeg mig meget til at fordybe mig i.

    Umberto Ecco “Rosens navn” – denne klassiker har faktisk stået i min bogreol i flere år, efter jeg tilfældigt fandt den til et bogudsalg, tilbage da jeg boede i København. Jeg tror jeg har været lidt skræmt væk af at det er en middelalderroman som foregår tilbage i 1327, selvom det “kun” er knap 40 år siden den udkom. Men det overvinder jeg nu, og går i gang med den, og jeg tænker at en god lang sommer er en oplagt mulighed for at få den læst.

    Thomas Korsgaard “En dag vil vi grine af det” – Denne her ved jeg, jeg kommer til at læse, og det bliver også en af dem, jeg snart går i gang med. Jeg læste hans debut “Hvis der skulle komme et menneske forbi” tidligere på året og. elskede. den. Så jeg glæder mig virkelig til endnu engang at dykke ned i Tues univers inklusiv alle hans tossede familiemedlemmer. Jeg var til et foredrag Med Thomas Korsgaard i forbindelse med LiteratureXchange, hvor jeg også fik signeret min bog, og jeg synes altid det gør en læseoplevelse lidt mere speciel, når man har mødt forfatteren, og hørt vedkommende selv sætte ord på sin bog.

    Alice Osemann “Radio Silence” – Jeg ved egentlig ikke ret meget om denne her bog. Jeg kender ikke nogen, der har læst den, og har ikke hørt om den før jeg tilfældigt stødte på den på Goodreads og syntes det lød som en virkelig fin historie. Så jeg skal nok fortælle mere, når jeg er færdig med den. Faktisk har jeg allerede lånt den hjem fra biblioteket, så den bliver jeg også nødt til at få læst, inden den skal afleveres tilbage.

    Morten Ramsland “Hundehoved” – denne her er lidt en måske-bog. Den ligger lige nu i min vindueskarm og venter på mig, men jeg er lidt usikker på, om jeg når at blive rigtig varm på den i løbet af de næste måneder. Jeg har læst mange biografiske romaner i første halvår af 2018 (Den der lever stille, Hvis der skulle komme et menneske forbi, Alle mine morgener på jorden, Kære Zoe Ukhona) og det er en genre jeg virkelig er blevet glad for i løbet af i år. Derfor er jeg også ret sikker på, at jeg vil kunne lide den. Men samtidig kunne jeg forestille mig, at jeg måske snart får brug for en pause fra den slags bøger, og måske bare trænger til at læse noget andet.

    Haruki Murakami “1Q84” –  jeg har allerede læst 4-5 af hans bøger i år, og havde egentlig tænkt, at det måtte være nok for nu. Men så var jeg til et foredrag med Anjaan Nitesh (instruktør på dokumentarfilmen “Dreaming Murakami”) og Mette Holm (den danske Murakami-oversætter) i forbindelse med LiteratureXchange, og blev vildt inspireret til at læse noget mere. Faktisk købte jeg novellesamlingen “Efter skælvet” lige efter foredraget, og læste en af historierne på vej hjem derfra, fordi jeg bare måtte vide, hvad der stod i den, den lige med det samme, haha. Jeg er klar over, at “Mordet på Kommandanten” lige er udkommet på dansk, men den har jeg allerede besluttet skal være med i min efterårslæsning. Jeg ved ikke hvorfor, jeg gerne vil vente med den. Nogle gange kan jeg bare mærke, når tiden ikke er inde til en bestemt bog. Til gengæld har hans store 3-binds værk stået og kigget på mig fra sin plads i reolen siden starten af året, og hvis ikke man har tid til et flerbindsværk i sin sommerferie, hvornår har man så?

    Lucy Dillon “Mine 100 ting” – jeg betegner lidt chick-lit som min guilty pleasure. Egentlig synes jeg de er totalt spild af tid, når der findes så meget stor verdenslitteratur, man kunne læse i stedet. Men nogle gang har en kvinde bare brug for at kunne læne sig tilbage (i sin strandstol, helst) med en fuldstændig ligegyldig bog, hvor man kan slå hovedet fra og bare nyde den hyggeligt historie, som man ved altid ender godt. Denne her faldt jeg tilfældigt over på Goodreads, og synes præmissen lød ret fin. Jeg havde godt nok ikke opdaget, at den er på næsten 500 sider, inden jeg lånte den, og det føles måske lige lovlig voldsomt for en slå-hovedet-fra-roman, når der også er så mange andre bøger jeg gerne vil læse. På den anden side, er det her nok den eneste af slagsen, jeg kommer til at læse denne sommer…

    Ernest Hemingway “Solen går sin gang” – jeg ville helt klart have foretrukket at skulle læse denne her på originalsproget, men den var ikke umiddelbart til at finde på biblioteket. Og da jeg ikke har læst noget af Hemingway før (what?) virkede det nærliggende at starte med at låne en af hans bøger. Jeg vil også meget gerne læse “Der er ingen ende på Paris”, men den havde de heller ikke, så det kan godt være jeg bare ender med at købe dem, så jeg kan få dem begge to på engelsk, haha. Uanset hvad, glæder jeg mig i hvert fald til at komme igang med min første Hemingway-roman.

    Delphine de Vigan “Alt må vige for natten” – jeg læste “Dage uden sult” tidligere på året, og den var jeg ret begejstret for og så vidt jeg kan se, skulle denne være det bedste hun har skrevet, så jeg tænker, der er godt muligheder for en succesfuld læseoplevelse her. Samtidig er den i den biografiske genre, som jeg har fundet ud af, at jeg er glad for, så det giver jo kun endnu større chancer for succes!

     

    Derudover håber jeg virkelig, at jeg får mulighed for at læse “Et rige af vinger og kaos” i løbet af sommeren, da jeg virkelig elskede de to første. Den udkommer dog først på dansk om få dage, og jeg vil gerne undgå at skulle købe den, så jeg håber, jeg får mulighed for at låne den på biblioteket kort tid efter den er udkommet. Jeg kunne godt læse den på engelsk, og har faktisk også haft den hjemme fra biblioteket. Men jeg har læst de to andre på dansk, så jeg blev enig med mig selv om, at det ville være alt for forvirrende at skulle skifte sprog midt inde i serien. Så jeg væbner mig i stedet med tålmodighed. Godt nok har jeg læst nogle noget sløje anmeldelser af den af folk, der ellers også elskede de tidligere, men jeg holder håbet oppe om at dette bliver den perfekte afslutning på trilogien. Derudover kunne jeg godt tænke mig at få fingrene i Lize Spiets debutroman “Det smelter” i løbet af sommeren. Men jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg skal væbne mig med tålmodighed og vente på at jeg rykker de 143 pladser ned i køen, som er det nummer jeg i øjeblikket er til at låne den; eller om jeg skal købe den. Jeg synes bare, jeg har købt så mange bøger på det sidste, at min konto godt kunne bruge en pause… Og mon ikke der så også dukker en bog eller to op, jeg ikke lige havde tænkt på. Og der er sikkert også en enkelt eller to af dem her, jeg alligevel ikke får læst. For lysten skal være der, ellers kan det være ligemeget.

    Hvad står på jeres sommerlæseliste i år?