• Læselister

    Status på sommerlæsning 2018

    Vi er nået ca. halvvejs igennem sommeren, og jeg tænkte derfor, at det var passende med en status på min sommerlæseliste. For en måneds tid siden lavede jeg et indlæg om mine læseplaner for sommeren, og meget passende er jeg nået næsten halvvejs igennem. Jeg har læst fire bøger ud af de ni på min liste (hvis man tæller Murakamis trebindsværk som én bog, så det gør vi naturligvis i dette tilfælde. Så bliver min procentsats nemlig lidt højere ;-). I alt har jeg ind til videre læst fem bøger. Og det synes jeg faktisk er ret skuffende. Men som I måske har læst, har jeg har været inde i en periode med manglende læselyst. Og så er fem i det mindste bedre end ingen.

    Jeg har dog gjort noget dumt. Lige inden vi skulle afsted på ferie til Møn, fik jeg pludselig den indskydelse, at jeg skulle læse nogle helt andre bøger, end dem på min liste. Dem, som jeg med stor omhu nøje havde udvalgt som de bøger, jeg havde lyst til at læse i min sommerferie. Jeg synes ikke det er dumt at lade sig styre af sine læselyster. Bestemt ikke. Men det er ******* dumt i det mindste ikke at tage en enkelt bog med fra listen. Dumt at lade dem alle sammen blive derhjemme. I 3 uger. Dumt. Så i øjeblikket læser jeg forsøger jeg at kæmpe mig igennem Dostojevskij og Jean Genet. Sidstnævnte har jeg dog haft på min læseliste i noget tid. Men alligevel. Dumt.

    På den måde gik det altså til, at jeg i min iver slet ikke fik taget nogen bøger fra listen med. Så nu sidder jeg her og tager mig selv i at savne mine bøger. Savn. Til bøger. Som er derhjemme. Som jeg først ser om en uge, og allerede har været væk fra i to. Det positive må være, at jeg er topmotiveret til en intens læse-uge når jeg kommer hjem, mens Historikeren alligevel skriver eksamen. Jeg savner også biblioteket. Fik jeg sagt at det var dumt?

    Anyways. Lad os snakke om de bøger, jeg rent faktisk har fået læst.
    4/9 + en ekstra

     

    • Thomas Korsgaard En dag vil vi grine af det – “Denne her ved jeg, jeg kommer til at læse” skrev jeg i begyndelsen af sommeren. Og det gjorde jeg. En rigtig fin bog, som dog hverken levede helt op til mine forventninger eller til sin forgænger. Men jeg er fortsat vild med Thomas Korsgaard som forfatter, og jeg elsker hans måde at skrive bøger på. Så jeg skal helt sikkert også læse hvad end der kommer fra ham næste gang.
    • Alice Osemann Radio Silence – En virkelig fin historie med nogle meget aktuelle og vigtige tematikker. Jeg er virkelig glad for, at jeg har læst den, men jeg ville ønske, jeg havde læst den noget før. For sprogligt manglede den lige det sidste, for at mit 25-årige jeg var tilfreds. Til gengæld tror jeg mit 15-årige jeg havde været kæmpe fan.
    • Ernest Hemingway Solen går sin gang – Ind til videre den bedste bog jeg har læst i løbet af sommeren. Det var som nævnt min første Hemingway-roman, og jeg var vildt begejstret! Hemingway forstår virkelig at sætte en scene og skabe stemning som ingen anden. Jeg skal helt klart have læst noget mere af ham snart, og den næste bliver nok A Moveable Feast / Der er ingen ende på Paris. Jeg lånte den på biblioteket, men jeg skal helt sikkert have købt min egen udgave. Så god en læseoplevelse fortjener en plads i min bogreol, så jeg kan mindes den, når jeg får øje på den.
    • Delphine de Vigan Alt må vige for natten – Hvis I læste min anmeldelse at denne her, ved I allerede, at min anden Vigan-roman var en kæmpe skuffelse. Det er en af de top 3 dårligste bøger, jeg har læst i år, og jeg har virkelig svært ved at forstå, hvorfor den har fået så meget ros. Og til dem der alligevel gerne vil læse den, har jeg bare en ting at sige: lad være med at læse Den, der lever stille lige inden du går igang med denne her. For så kan du kun blive skuffet over hvor dårligt denne her er skrevet, sammenlignet med Leonoras mesterværk.

    Den sidste bog, jeg også har fået læst er Dukkemageren af Jessie Burton. Endnu en bog, jeg desværre heller ikke var helt oppe at ringe over. Jeg vil ikke sige så meget mere om den lige nu, andet end at der kommer en anmeldelse af den snarest. #staytuned.

     

    Og så må jeg hellere også lige nævne dem, jeg endnu ikke har fået læst…

     

    • Mine 100 ting har jeg afleveret tilbage til biblioteket. Jeg var ikke i humør til at læse den, inden fristen udløb, og jeg kunne ikke få lov til at forlænge den. Kommer jeg til at læse den på et senere tidspunkt? Måske. Når jeg kommer i humør til noget ligegyldig chick-lit. Men i så fald tror jeg, jeg vil starte med forgængeren, Ensomme hjerter og herreløse hunde.
    • 1Q84 er en af de bøger, som har fostret mit savn. Jeg trænger til snart at læse noget velkendt. Trænger til at vende hjem til en velkendt forfatter og ditto velkendte ord og måde at bruge sproget på. Til sproglige virkemidler i verdensklasse og fantastiske fortællinger. Og til at varme op til Mordet på Kommandanten.
    • The Book Thief står ligeledes højt på listen, og jeg håber på at komme igang med den i næste uge.
    • Rosens navn vil jeg også stadig gerne læse i ferien, hvis jeg kan nå det. Men hvis ikke, må den komme med på min efterårsliste, som jeg så småt er gået i gang med at forberede.
    • Hundehoved springer jeg formegentlig over i denne omgang. Jeg skal helt sikkert have læst den, og det er heller ikke sikkert, der går så længe. Men jeg tror, det er noget andet, jeg trænger til lige nu.

     

    Hvordan går det med jeres sommerlæsning? Har I fået læst så meget, som I gerne ville? Og har der været nogle positive overraskelser imellem?

  • Anmeldelser

    “En dag vil vi grine af det” af Thomas Korsgaard

    Titel: En dag vil vi grine af det

    Forfatter: Thomas Korsgaard

    Udgivelsesår: 2018

    Sidetal: 313

    Forlag: Lindhardt og Ringhof

    “En dag vil vi grine af det” er den selvstændige efterfølger til Thomas Korsgaards anmelderroste debutroman “Hvis der skulle komme et mennesker forbi”. Bogen følger hovedpersonen og fortælleren fra den første bog, Tue, henover en sommer og det efterfølgende skoleår. Tue går i 2.g på gymnasiet, men brugere primært tiden på at pjække fra timerne og ryge cigaretter sammen med sin nye veninde Solvej. Vi følger fortsat Tues familie, som er kommet til penge, efter moren har modtaget 900.000 kr. i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Men det betyder langt fra, at det går bedre i den dysfunktionelle familie. Tværtimod følger vi en familie, som går endnu mere i opløsning for hvert kapitel, der går, og sløret bliver løftet for endnu flere familiehemmeligheder, som inkluderer både fysisk og psykisk vold. Alt imens Tue fortsat kæmper med sin homoseksualitet og med at føle sig anderledes i den lille nordjyske by.

    Jeg stræber så vidt muligt efter at anmelde bogen som en selvstændig roman, men jeg kan ikke undgå at drage paralleler til Korsgaards føste roman. Og hvor den første bog var både virkelig tragisk og virkelig morsom, var denne her mest bare tragisk. Ligesom i den første bog bliver de store “ting” sagt i det små, og det er sjældent der kommer meget direkte beskrivelser af, hvor slemt det egentlig står til i den lille familie. Men de små hints der bliver serveret for læseren og fygten for, hvad der bliver afsløret som det næste, når man vender siden, gjorde, at jeg sad med ondt i maven og nedadvendte mundviger igennem en stor del af denne læseoplevelse. En bog kan bestemt godt være gennemført grufuld og/eller sørgelig og stadig være virkelig god, men i dette tilfælde savnede jeg noget mere positivitet eller humor, til at give bogen balance til al ubehaget og fortvivlelsen, og til at give mig håb for Tue og resten af familien.

    En af det få humoristiske indslag var dog Tues mor. Udadtil virker det, som som hun har fået mere styr på sig selv i anden bog, i forhold til i den første, hvor hun brugte al sin tid på at sidde inde på kontoret og spille online casino. Men for mig at se, var hun kun kommet endnu længere ud i tovene og blevet endnu mere afstumpet. Flere gange forsøger Tue at betro sig til hende, men det gider da hun ikke høre om. Til gengæld forlanger hun, at Tue skal høre efter, når hun har brug for en at snakke med om sin fynske forelskelse. Og hun synes bestemt ikke Tue kan være det bekendt, når han ikke gider høre om det. Hun opfører sig overhovedet ikke som en ansvarsfuld mor, og det er som læser ret forfærdeligt at være vidne til. Generelt er de fleste af hendes replikker dog så syrede, at man alligevel ikke kan andet end at grine af dem.

    “Far og jeg har faktisk også snakket om at prøve at få én mere. Ville det ikke være godt, hvis vi fik én mere? Det kunne sikkert godt hjælpe på det hele. En lille nøler? Så kunne du blive storebror.”

    “Det er jeg allerede.”

    (…)

    “Ved du hvad, Tue? Jeg kan heller ikke lide at gå i seng med far. Han bliver syg i hovedet af det.”

    På trods af morens ufrivilligt komiske indslag er “En dag vi vil grine af det” en af de mest tragiske bøger, jeg har læst i år. Det er svært at forestille sig, at disse scener virkelig har udspillet sig, men på den anden side er de netop så langt ude, at man ikke kan forestille sig nogen have fantasi nok til at opfinde dem. Jeg heppede virkelig på Tue hele vejen igennem, og jeg ville så gerne have, at der skulle ske ham noget godt. Jeg ville se ham blomstre og få succes, bare med et eller andet. Men i stedet bliver der bare ved med at ske det ene forfærdelige efter det andet.

    På den måde passer bogens titel virkelig godt til bogen og det vil jeg gerne fremhæve. Den stemning man sidder med i løbet af bogen og i særdeleshed, når man har vendt den sidste side, stemmer fuldstændig overens med titlen. En dag vil vi grine af det… måske. Ikke lige nu, for lige nu kan tingene næsten ikke blive værre for den lille familie, og det er nogle fuldstændig forfærdelige episoder, man er vidne til i løbet af bogen. Men samtidig er det hele så absurd, at man ikke kan gøre andet. Grine af det. Når det hele lige er kommet lidt på afstand. I det mindste ender den godt, i hvert fald for nogle.

    Det andet problem, jeg havde med denne bog, var den ikke-så-synlige-synlige røde tråd. Især i begyndelsen af romanen var jeg i tvivl om, hvilken historie Korsgaard egentlig ønsker at fortælle med bogen. Er det historien om en fattig familie, som pludselig kommer til penge? Ikke rigtig; Tue får stadig bare barberskrabere i julegave, som moren har fået gratis gennem et blad, så på mange måder, er der ikke noget der har ændret sig. Er det historien om en familie, som er ved at falde fra hinanden, fordi moren pludselig har fået en kæreste, og overvejer at flytte til Fyn? Njaah… Er det historien om en familie som er vokset op med svigt og vold? På en måde, men så meget fylder det heller ikke. I virkeligheden er det nok stadig mest en historie om Tue, som prøver at finde sin vej i livet, ligesom alle andre unge. Han har bare en del flere udfordringer og en virkelig dårligt fungerende familie bag sig, som gør hans historie til unik og spændende læsning. Men det gjorde, at jeg manglede et fokus, og at jeg ikke blev fanget af den fra første side (på samme måde som jeg blev det med den første).

    Der var dog stadig rigtig mange ting som fungerede godt i denne her bog. F.eks. er jeg vild med Korsgaards minimalistiske skrivestil, som er simpel men utrolig effektfuld, og på en meget fin måde får alle absurditeterne til at træde tydeligt frem på siderne. Hans fortællestil har en ret fin akavethed over sig, som passer perfekt til ligeledes sommertider akavede Tue. Tingene bliver sagt som de er, og der bliver ikke lagt filter på noget, og på den måde forstår Korsgaard virkelig at give et realistisk følende billede af livet i den lavere sociale klasse i det moderne Nordjylland.

    “Dengang hun spillede, der gik hundene sommetider ind og sked på gulvet, (…) og lorten, den lod hun bare ligge. Hun var pisse ligeglad, og det er hun stadig. Hun var for doven til at samle den op, og det er sådan, at i den lort var der nogle giftige bakterier, som hun indåndede. Det døde barnet af (…).”

    Generelt har Thomas Korsgaard formået at skrive en roman, hvor han objektivt og uden at dømme fortæller historien om den dysfunktionelle familie, serveret i sikker stil med et sprog der emmer af kvalitet, særligt taget i betragtning at det kommer fra så ung en forfatter. Det bliver således op til læseren selv at føle og dømme, og det vil jeg anbefale alle at gøre. Men start med den første, hvis du ikke allerede har læst den.

  • Læselister

    sommerlæsning 2018

    Jeg det lidt ambivalent med at skulle lave en læseliste til den kommende heldigvis allerede igangværende sommer. For jeg er i høj grad en ”on the spur of the moment”-læser. Ofte beslutter jeg først hvilken bog, jeg vil læse som den næste, når jeg er færdig med den foregående, eller tidligst mens jeg er i gang med min nuværende bog (på den måde har jeg også hele tiden noget at glæde mig til). Det betyder meget for mig, at jeg virkelig har lyst til at læse lige netop dén bog, jeg vælger, når jeg går i gang med den, og slet ikke kan vente med at komme i gang med den. Jeg har en lang liste af bøger på min to-read liste, så det er ret vigtigt for mig, at jeg ikke fortryder halvvejs og ønsker, jeg var gået i gang med noget helt andet.

    På den anden side har jeg en lang to-read liste og er typisk forholdsvis klar over hvilke 5-10 bøger, jeg gerne vil læse som de næste. Undervejs støder jeg selvfølgelig somme tider ind i en bog, som jeg absolut ikke kan vente med at gå igang med, og som derfor kommer foran i køen. Men som udgangspunkt har jeg en stabel liggende – enten fysisk eller mentalt – som jeg ved, jeg gerne vil læse i den nærmeste fremtid. Faktisk kan jeg nogle gange godt have svært ved at ”være” i en bog, og slappe af i min nuværende læseoplevelse, fordi der er så mange andre bøger, jeg er ivrig og nysgerrig efter at stikke næsen i. Men det er en anden snak til en anden dag.

    Derfor kommer her de bøger jeg tænker, jeg skal igennem i løbet af sommeren, med fare for at nogle af dem bliver overhalet af endnu ubestemte – men mere presserende – emner. Måske er der nogen, der kan bruge det som inspiration.

     

    Markus Zusak “The Book Thief” – denne her var jeg så heldig at spotte i virkelig god stand i en genbrugsbutik for et par måneder siden, og så endda på engelsk, hvilket helt klart er et plus for mig, da jeg for det meste foretrækker at læse bøger på originalsproget. Det skulle virkelig være en fantastisk historie, så den glæder jeg mig meget til at fordybe mig i.

    Umberto Ecco “Rosens navn” – denne klassiker har faktisk stået i min bogreol i flere år, efter jeg tilfældigt fandt den til et bogudsalg, tilbage da jeg boede i København. Jeg tror jeg har været lidt skræmt væk af at det er en middelalderroman som foregår tilbage i 1327, selvom det “kun” er knap 40 år siden den udkom. Men det overvinder jeg nu, og går i gang med den, og jeg tænker at en god lang sommer er en oplagt mulighed for at få den læst.

    Thomas Korsgaard “En dag vil vi grine af det” – Denne her ved jeg, jeg kommer til at læse, og det bliver også en af dem, jeg snart går i gang med. Jeg læste hans debut “Hvis der skulle komme et menneske forbi” tidligere på året og. elskede. den. Så jeg glæder mig virkelig til endnu engang at dykke ned i Tues univers inklusiv alle hans tossede familiemedlemmer. Jeg var til et foredrag Med Thomas Korsgaard i forbindelse med LiteratureXchange, hvor jeg også fik signeret min bog, og jeg synes altid det gør en læseoplevelse lidt mere speciel, når man har mødt forfatteren, og hørt vedkommende selv sætte ord på sin bog.

    Alice Osemann “Radio Silence” – Jeg ved egentlig ikke ret meget om denne her bog. Jeg kender ikke nogen, der har læst den, og har ikke hørt om den før jeg tilfældigt stødte på den på Goodreads og syntes det lød som en virkelig fin historie. Så jeg skal nok fortælle mere, når jeg er færdig med den. Faktisk har jeg allerede lånt den hjem fra biblioteket, så den bliver jeg også nødt til at få læst, inden den skal afleveres tilbage.

    Morten Ramsland “Hundehoved” – denne her er lidt en måske-bog. Den ligger lige nu i min vindueskarm og venter på mig, men jeg er lidt usikker på, om jeg når at blive rigtig varm på den i løbet af de næste måneder. Jeg har læst mange biografiske romaner i første halvår af 2018 (Den der lever stille, Hvis der skulle komme et menneske forbi, Alle mine morgener på jorden, Kære Zoe Ukhona) og det er en genre jeg virkelig er blevet glad for i løbet af i år. Derfor er jeg også ret sikker på, at jeg vil kunne lide den. Men samtidig kunne jeg forestille mig, at jeg måske snart får brug for en pause fra den slags bøger, og måske bare trænger til at læse noget andet.

    Haruki Murakami “1Q84” –  jeg har allerede læst 4-5 af hans bøger i år, og havde egentlig tænkt, at det måtte være nok for nu. Men så var jeg til et foredrag med Anjaan Nitesh (instruktør på dokumentarfilmen “Dreaming Murakami”) og Mette Holm (den danske Murakami-oversætter) i forbindelse med LiteratureXchange, og blev vildt inspireret til at læse noget mere. Faktisk købte jeg novellesamlingen “Efter skælvet” lige efter foredraget, og læste en af historierne på vej hjem derfra, fordi jeg bare måtte vide, hvad der stod i den, den lige med det samme, haha. Jeg er klar over, at “Mordet på Kommandanten” lige er udkommet på dansk, men den har jeg allerede besluttet skal være med i min efterårslæsning. Jeg ved ikke hvorfor, jeg gerne vil vente med den. Nogle gange kan jeg bare mærke, når tiden ikke er inde til en bestemt bog. Til gengæld har hans store 3-binds værk stået og kigget på mig fra sin plads i reolen siden starten af året, og hvis ikke man har tid til et flerbindsværk i sin sommerferie, hvornår har man så?

    Lucy Dillon “Mine 100 ting” – jeg betegner lidt chick-lit som min guilty pleasure. Egentlig synes jeg de er totalt spild af tid, når der findes så meget stor verdenslitteratur, man kunne læse i stedet. Men nogle gang har en kvinde bare brug for at kunne læne sig tilbage (i sin strandstol, helst) med en fuldstændig ligegyldig bog, hvor man kan slå hovedet fra og bare nyde den hyggeligt historie, som man ved altid ender godt. Denne her faldt jeg tilfældigt over på Goodreads, og synes præmissen lød ret fin. Jeg havde godt nok ikke opdaget, at den er på næsten 500 sider, inden jeg lånte den, og det føles måske lige lovlig voldsomt for en slå-hovedet-fra-roman, når der også er så mange andre bøger jeg gerne vil læse. På den anden side, er det her nok den eneste af slagsen, jeg kommer til at læse denne sommer…

    Ernest Hemingway “Solen går sin gang” – jeg ville helt klart have foretrukket at skulle læse denne her på originalsproget, men den var ikke umiddelbart til at finde på biblioteket. Og da jeg ikke har læst noget af Hemingway før (what?) virkede det nærliggende at starte med at låne en af hans bøger. Jeg vil også meget gerne læse “Der er ingen ende på Paris”, men den havde de heller ikke, så det kan godt være jeg bare ender med at købe dem, så jeg kan få dem begge to på engelsk, haha. Uanset hvad, glæder jeg mig i hvert fald til at komme igang med min første Hemingway-roman.

    Delphine de Vigan “Alt må vige for natten” – jeg læste “Dage uden sult” tidligere på året, og den var jeg ret begejstret for og så vidt jeg kan se, skulle denne være det bedste hun har skrevet, så jeg tænker, der er godt muligheder for en succesfuld læseoplevelse her. Samtidig er den i den biografiske genre, som jeg har fundet ud af, at jeg er glad for, så det giver jo kun endnu større chancer for succes!

     

    Derudover håber jeg virkelig, at jeg får mulighed for at læse “Et rige af vinger og kaos” i løbet af sommeren, da jeg virkelig elskede de to første. Den udkommer dog først på dansk om få dage, og jeg vil gerne undgå at skulle købe den, så jeg håber, jeg får mulighed for at låne den på biblioteket kort tid efter den er udkommet. Jeg kunne godt læse den på engelsk, og har faktisk også haft den hjemme fra biblioteket. Men jeg har læst de to andre på dansk, så jeg blev enig med mig selv om, at det ville være alt for forvirrende at skulle skifte sprog midt inde i serien. Så jeg væbner mig i stedet med tålmodighed. Godt nok har jeg læst nogle noget sløje anmeldelser af den af folk, der ellers også elskede de tidligere, men jeg holder håbet oppe om at dette bliver den perfekte afslutning på trilogien. Derudover kunne jeg godt tænke mig at få fingrene i Lize Spiets debutroman “Det smelter” i løbet af sommeren. Men jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg skal væbne mig med tålmodighed og vente på at jeg rykker de 143 pladser ned i køen, som er det nummer jeg i øjeblikket er til at låne den; eller om jeg skal købe den. Jeg synes bare, jeg har købt så mange bøger på det sidste, at min konto godt kunne bruge en pause… Og mon ikke der så også dukker en bog eller to op, jeg ikke lige havde tænkt på. Og der er sikkert også en enkelt eller to af dem her, jeg alligevel ikke får læst. For lysten skal være der, ellers kan det være ligemeget.

    Hvad står på jeres sommerlæseliste i år?