Indblik

Lige nu… #5

Lige nu læser jeg… stadig “4 3 2 1” af Paul Auster. Og med stadig mener jeg mest, at jeg ikke er nået særlig langt. Det er en VIRKELIG lang bog. Og jeg hører den på lydbog, hvorfor den tager ENDNU længere tid. Men hvad kan man gøre, når det er manden selv, der læser op? Ikke andet end at læne sig tilbage og udnytte tiden til at strikke halstørklæder imens. Og så kom jeg også til at gå igang med “Mordet på Kommandanten” fordi jeg fik den i fødselsdagsgave sidste weekend, og den bare lå lige dér og kaldte på mig. Og som det altid er med Murakami og mig, føles det som at komme hjem fra en lang rejse, hver gang jeg åbner en af hans bøger. Så dejligt og så tiltrængt i forbindelse med studiestart, hvor alt er nyt..

Lige nu lytter jeg til… VIRKELIG MEGET MUSIK! Det er går op for mig, at jeg har været i musikalsk dvale de sidste par år, og derfor overhovedet ikke har opdaget, at alle mine yndlingskunstnere alle sammen har udgivet ny musik. Jeg nævner i flæng; Arcade Fire, Au Revoir Simone, Death Cab for Cutie, Feist, Fleet Foxes, Half Moon Run, Iron and Wine, Mumford & Sons, The Shins, Sigur Rós, Sufjan Stevens, Teitur, Villagers og alt for mange flere… Så jeg er selvfølgelig gået i gang med at lytte, skrive ned og bestille ny musik til samlingen. Derudover er der mange af mine cd’er (ja, jer er old school like that og hører stadig cd’er. Det må efterhånden være mere hipster en at høre LP’er…) som jeg HELLER ikke har lyttet til i flere år. Så de seneste dage har det været mit projekt at få hørt dem alle sammen igennem. Og jeg kan kun konstatere, at jeg havde virkelig god musiksmag dengang. Tak 19-årige jeg.

Lige nu glæder jeg mig til… at få efterårsferie, så jeg kan læse endnu, endnu mere, haha. Ej, men seriøst. Jeg har både en roman eller to jeg skal have læst til studiet, men jeg skal helt sikkert også nyde, at jeg ikke skal læse (så meget) faglitteratur, men bare kan fordybe mig i den skønlitterære verden. Bevares, det er da altid dejligt at blive klogere på det man læser, men når man læser så mange teoritekster som jeg gør, er det VIRKELIG også dejligt ikke at gøre det. Og så er jeg generelt bare virkelig glad for, at jeg overhovedet HAR efterårsferie, for det er jeg faktisk ikke vant til fra mit tidligere studie. Er det snart efterårsferie?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *