Indblik

Lige nu… #4

Lige nu læser jeg… Drageløberen af – ja – Khaled Hosseini. Dén bog behøver vist ingen videre introduktion, og jeg skammer mig lidt over, at jeg ikke har læst den endnu. Og hvad mere er, er det en uge siden, jeg gik i gang med den, og jeg er kun nået til side 21. Og det er altså ikke fordi, jeg har læst en masse andre bøger imens. Det har jeg ikke. Overhovedet ikke. Zero andre bøger. 21 sider på 7 dage. Til mit forsvar har jeg været på travl oplevelsesferie, men alligevel, #notproud.

Lige nu lytter jeg til… Nevermind af Dennis Lloyd. Love it, love it, love it<3

Lige nu glæder jeg mig til… at komme igang med alle de nye bøger jeg har købt med hjem fra Skotland. Ikke at de er specielt skotske. Faktisk er de overvejende af asiatiske forfattere. Men mange asiatiske forfattere bliver ikke oversat til dansk, og kan ej heller købes i danske boghandlere. Og det er bare hyggeligere at købe bøger i små, lokale boghandlere i udlandet end på en generisk hjemmeside. Og så glæder jeg mig selvfølgelig også til at komme igang med mit nyt studie meget-meget snart! Selvom det betyder, at jeg får mindre tid til at læse alle de ulæste bøger, i min bogreol. Og alle de bøger, på min reserveringsliste på biblioteket. Og, og, og….

6 bøger fik jeg med hjem fra 6 dages ferie. #heltperfekt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *