Anmeldelser

En ikke-anmeldelse af “Mordet på Kommandanten”

Mig og Murakami

Det er snart 10 år siden, at jeg for første gang åbnede en af Haruki Murakamis bøger. Og i snart 10 år har manden været min absolutte favoritforfatter. Men fordi det er mange år siden, kan jeg ikke helt huske, hvordan det hele startede. Jeg mener at kunne huske, at jeg havde fået ham anbefalet af en bekendt. Muligvis var det en eks-kæreste. Som altså ikke var min eks-kæreste på daværende tidspunkt, forstås. Og jeg er også ret sikker på, at det hele tiden var min mening at læse “Norwegian Wood” først. At det var netop den, jeg var blevet anbefalet. Og jeg tror, det var fordi, den var udlånt, at jeg i stedet endte med at læse “Efter midnat” som min første Murakamiroman. Det er også muligt at ovenstående er opspind, og det bare var den jeg lånte, fordi det var den tyndeste og derfor den mest overskuelige at gå i gang med som den første, haha.

I hvert fald blev “Efter midnat” den første. Og jeg kunne godt lide den. Eller, jeg kunne virkelig godt lide dele af den, og mindre godt andre dele. Men i hvert fald så meget, at jeg havde mod på mere bagefter. Og her er jeg sikker på, at det nu var “Norwegian Wood” der stod for tur. Og jeg skal hilse og sige fra mit ca. 17-årige jeg, at det var en rigtig god tur. Faktisk så god, at den med det samme blev min nye yndlingsbog, og har været det lige siden. Jeg har læst nogle fantastiske bøger i år, hvoraf flere af dem uden tvivl og uden besvær lander sig selv i top 5. Men førstepladsen ved jeg ikke, om nogen bog nogensinde vil kunne skubbe af pinden. Jeg vil ikke gå dybere ind i, hvad det er, jeg så godt kan lide ved den, lige nu, for det er ikke det, dette indlæg skal handle om. Men måske den får sit helt eget dedikerede indlæg på et andet tidspunkt. Det har den i hvert fald for længst fortjent.

 

Mordet på Kommandanten

I stedet skal det handle om den seneste Murakami roman, jeg har læst. Nemlig “Mordet på Kommandanten Bog 1 – en idé viser sig”. Jeg ønskede mig den i fødselsdagsgave, fik den, og gik i gang med den samme aften, efter at den havde ligget og kaldt på mig hele dagen. Hvad kan man gøre? Det er altid, altid rart at vende hjem til sin yndlingsforfatter. For det er sådan det føles, hver gang jeg åbner en af hans bøger. Selvom hans historier er forskellige, er de også meget ens. Og så må jeg bare erkende, at jeg elsker hans måde at skrive på (og Mette Holms måde at oversætte på), som immervæk er noget af det, der betyder allermest, når jeg skal vurdere om jeg kan lide en bog eller ej.

I virkeligheden kunne jeg ikke særlig godt lide bogen. Og det ville jeg normalvis have skrevet en anmeldelse om. Problemet er bare, at jeg umuligt ville kunne finde ud af at være objektiv i sådan en sag. Og det skal jeg heller ikke i den forstand, at jeg altid anmelder bøger ud fra min personlige overbevisning. Men fordi jeg har læst så mange af hans bøger, og har så særligt et forhold til ham som forfatter, er jeg ikke sikker på, at jeg ville kunne finde ud at anmelde denne bog for denne bog. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke ville kunne lade være med konstant at sammenligne den med hver og en af de andre bøger, jeg har læst og for det meste elsket. For det er også den måde, hvorpå jeg tydeligt kan se, at denne bog ikke har den samme magi, som mange af hans andre bøger. For mig, i hvert fald. Og lige her er det trods alt den eneste mening der tæller.

Helt overordnet synes jeg bogen var kedelig. Jeg synes den manglede Murakamimagi, og jeg synes den manglede humor. Og så synes jeg den manglede skønheden i den umiddelbarhed han normalt er så god til at levere. Jeg kan tælle det på én hånd, hvor mange gange, jeg føler, den var til stede. For jeg har dokumenteret det alle gangene. Og svaret er lige præcis 5 gange. Fem steder, som havde den charme, som jeg elsker, og som jeg efterspurgte hele vejen igennem læsningen. Men desværre ikke blev særlig beriget med. Men i dag vælger jeg at fokusere på det positive og give plads til netop de fem passager, jeg godt kunne lide i “Mordet på Kommandanten”. Som i virkelig godt, heldigvis. Here goes:

 

1. “Jeg har små bryster, ikke?” sagde hun.

“Måske,” svarede jeg.

“Små som boller, der ikke har hævet.”

[…]

“Synes De ikke, at min faster er ret smuk?” spurgte hun så og skiftede emne.

“Jo, hun er en meget køn kvinde.”

“Er de alene, sensei?”

“Næsten,” svarede jeg.

“Har de lyst til at gå ud med hende?”

“Det ville da være hyggeligt, hvis det var muligt.”

“Hun har også store bryster.”

2. “Det er en meget mærkelig historie. Selvom jeg fortæller Dem hele historien i den rigtige rækkefølge og fra ende til anden, er jeg bange for, at mine ord ikke slår til.”

3. Jeg var imponeret over hans formåen, men også lidt utryg. Jeg følte mig lettere opgivende, fordi alt initiativ var blevet taget fra mig. Det mindede mig om den følelse, jeg havde haft som barn, når vi mindre børn havde fundet på en god leg, som de store børn kom og overtog.

4. Jeg satte vand over i en gryde, gav tomaterne en hurtig tur i den kogende vand og flåede dem, skar dem over på spækbrættet og pillede kernerne ud, moste dem og sauterede dem sammen med hvidløg i olivenolie på en stor jernstegepande, hvorefter jeg lod det hele koge ind. Undervejs skummede jeg det omhyggeligt. Dengang jeg var gift, havde jeg tit lavet tomatsauce. Det krævede både arbejde og tid, men i princippet var det ret ukompliceret. Jeg havde stået i køkkenet og lavet saucen, mens jeg hørte musik på cd-afspilleren, og min kone var på arbejde. Jeg kunne godt lide at lave mad, mens jeg lyttede til traditionel jazz. Jeg lyttede ofte til Thelonious Monks musik, hvor mit yndlingsalbum var Monk’s Music. Både Coleman Hawkins og John Coltrane er med på den plade, og de spiller nogle smukke soloer. Men det var nu heller ikke værst at lave tomatsauce til Mozarts kammermusik.

5. “Må jeg have lov at lave en cocktail til Dem?” spurgte han. “De må endelig bestille, hvad De har lyst til,” sagde Menshiki. “En balalajka,” sagde jeg efter få sekunders betænkningstid. Det var ikke, fordi jeg var specielt vild med den drink,men jeg ville gerne se, om han virkelig kunne lave alle slags cocktails.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *