Dagbog

Dagbog fra et studieliv #1

Lige om lidt starter et helt nyt kapitel i mit liv. Jeg har for 3. gang på få år valgt at lukke døren til den uddannelse, jeg var i gang med. Jeg har søgt ind på en ny uddannelse. Jeg er kommet ind på den. Og lige om lidt starter jeg på den. Jeg har planer om at dele tanker fra mit nye liv i det, jeg har valgt at kalde ‘Dagbog fra et Studieliv’, som formegentlig får en fast plads herinde. Jeg håber, I vil tage godt imod det.

 

31.7.18 – Optaget

Jeg skulle egentlig have været færdig med min uddannelse til januar. Men jeg glædede mig overhovedet ikke til at blive færdig. Faktisk glædede jeg mig så lidt, at jeg var begyndt at lægge planer for hvordan jeg kunne undgå at komme ud og arbejde, når jeg blev færdig. Hvis jeg nu kunne passe det med, at jeg blev gravid og skulle føde ikke så længe efter. Så ville jeg i hvert fald kunne udskyde det minimum et år, og i mellemtiden kunne nå at lægge en ny undvigelsesstrategi. Eller også skulle jeg bare skynde mig at søge ind på noget efteruddannelse, som jeg kunne bruge til noget helt andet. Så jeg var videre for good, og aldrig behøvede at kigge tilbage.

Men så blev jeg sygemeldt. Det blev for meget, jeg fik det for dårligt. Det er jeg sådan set stadigvæk. Men i foråret fik jeg en idé. En idé til en helt ny uddannelse. En tanke om at droppe det hele og starte forfra. Igen. Jeg har nemlig gjort det før. I år er det fjerde gang jeg bliver optaget på en uddannelse. Første gang var det den samme uddannelse, men i en anden by. Først nu, seks år senere, er jeg blevet klar til at starte på den. Jeg skulle åbenbart prøve to andre uddannelser af først og næsten færdiggøre den ene af dem.

Så nu har jeg gjort noget vildt. Jeg synes i hvert fald selv at det er lidt ud over det sædvanlige. Jeg har søgt ind på en ny uddannelse. Jeg er blevet optaget på den, og efter få mærken-efter-dage har jeg sagt ja tak. Ikke at jeg var tvivl. Det var jeg sådan set ikke. Men med så mange månederes overvejelser, tanker, grublerier, samtaler; så havde jeg alligevel lige brug for at lade det ligge lidt. Brevet. Mit elektroniske optagelsesbrev.

Så. there you have it. Jeg har næsten ikke mere SU tilbage. Jeg er 25 år gammel. Mange af mine jævnaldrene er allerede er færdige, eller som minimum godt på vej. Selvfølgelig med undtagelser. For det er jo det, der er min pointe. Det kan godt føles som om alle andre er kommet milevidt længere, og jeg bare går i stå og går tilbage. Jeg har da selv tænkt at der er fuldstændig tosset at gå i gang starte forfra med (endnu) en lang uddannelse. Og det er det måske også. Også alligevel og overhovedet ikke. For det er det jeg vil. Det føles helt rigtigt. Der kommer helt sikkert til at være tidspunkter, hvor det føles ***** og jeg tænker, hvad ****** det er, jeg har gang i. Men sådan er det, og sådan bliver det. Og det er helt normalt, når man skal læse tusindvis af sider i løbet af et enkelt semester.

Jeg ved ikke, om der er nogen, der kan bruge det her til noget. Det er selvfølgelig også for min egen skyld. For at dokumentere. For at huske hvordan det var. Men hvis der er nogen, der kan bruge det til at forstå, at det er ok ikke at gøre som alle de andre. Det er ok at følge sig håbløst bagud. Og det er ok at det her indlæg kommer til at lyde som verdens største kliché. For det er vigtigt at få sagt. Så det har jeg gjort. Nu er det sagt. Og hvis det giver mening, kommer jeg til at sige endnu mere og fortsætte med at dokumentere livet for en gammel og fattig studerende. For vi kan ikke allesammen være 25 og have færdiggjort vores kandidat med et 12-tal og landet et sweet mother ******* job til en årsløn jeg ikke engang kan tælle til. Sådan er det. Sådan bliver det. Og det kommer forhåbentlig til at gå rigtig godt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *