• Litterær refleksion

    Om filmatisering af bøger

    Jeg kunne godt tænke mig at tale lidt om mit forhold til filmatisering (hedder det stadig det, hvis det er en serie?) af bøger. Der er jo efterhånden virkelig mange bøger, som er blevet filmatiseret, og det har jeg det både godt og lidt svært med. Så lad os starte med det dårlige, så vi kan slutte godt 😉

    Jeg har flere gange fortrudt, at jeg har set en film eller en serie, fordi jeg efterfølgende har fundet ud af, at den også findes som (en god) bog. Jeg foretrækker oftest at læse en bog frem for at se den, og som minimum vil jeg i hvert fald gerne vente med at se filmudgaven til efter, jeg har læst bogen. Der er flere bøger, jeg længe godt har kunnet tænke mig at læse, men som jeg ind til videre har holdt mig fra, fordi jeg allerede har set den som film eller serie. Og det er jeg simpelthen så ærgerlig over, fordi jeg føler, det kommer til at ødelægge min læseoplevelse, når jeg engang går i gang med at læse den. Jeg har ikke lyst til at vide, hvad der sker i en bog, inden jeg går i gang med den, fordi en del af læseoplevelsen, for mit vedkommende, er spændingen ved ikke at vide, hvad der sker på næste side, og lysten til at finde ud af det. Derudover vil jeg gerne kunne skabe mine egne billeder i hovedet, når jeg læser. Og det er ligesom lidt svært, når man allerede er blevet påduttet, hvordan alting ser ud, via filmen eller serien.

    The Book is a film that takes place in the mind of the reader. (Paulo Coelho)

    F.eks. har jeg haft “Wild” af Cheryl Strayed liggende i min vindueskarm siden starten af året, men er ikke kommet igang med den endnu, fordi jeg så filmen for et par år siden. Jeg blev så glad, da jeg fandt den i perfekt stand i en genbrugsbutik, for den skulle være virkelig god, og jeg har længe gerne villet læse den. Men jeg synes bare ikke det er særlig fedt, at jeg allerede ved, hvad der sker.

    Det samme gælder “Outlander”-serien, som også skulle være nogle helt fantastiske bøger. Heldigvis, kan man sige, synes jeg også serien er fuldstændig fantastisk, og jeg er virkelig glad for, at jeg har set den. Men jeg ville gerne have læst dem først. Jeg er bange for, at jeg ikke kommer til at kunne lide dem lige så meget; synes de er lige så spændende, når jeg godt ved, hvilket vildt eventyr det er, Claire kommer ud på. Og så synes jeg virkelig det er nogle lange bøger, at gå i gang med. Men jeg kunne selvfølgelig låne den første, og så give det et forsøg. Man kan jo altid droppe det igen. Og faktisk skal jeg til Skotland i løbet af sommeren, så det kunne jo være lidt fint at have den med der.

    Andre film har jeg med vilje undladt at se, selvom jeg egentlig gerne ville se dem, fordi jeg vidste, at jeg gerne ville læse bogen. F.eks. undlod jeg at se “Ready Player One” tidligere på året, fordi jeg kort tid forinden (og før jeg vidste, at jeg skulle blive til en film), havde besluttet mig for at sætte den på min to-read liste. Jeg håber på at komme til at læse den i år, og så kan det jo være, jeg har lyst til at se filmen bagefter. For film-mediet kan helt klart også noget, det er bare noget andet.

    Derfor synes jeg også, det kan være ret interessant at se en film eller en serie efter jeg har læst bogen. Ikke nødvendigvis (men selvfølgelig meget gerne) fordi det er en rigtig god film, men fordi det er interessant for mig at se, hvordan andre har fortolket universet, og se deres indre billeder af bogen. Sådan har jeg det f.eks. med min all-time yndlingsbog “Norwegian Wood”, som blev filmatiseret for snart en del år siden. Der syntes jeg det var virkelig spændende at se hvordan nogle andre “så” mit så højt elskede univers. Og om deres udgave af personerne lignede min udgave. På samme måde kunne jeg godt tænke mig snart at se filmatiseringen af “Mit liv som Geisha”, som jeg læste tidligere på året. Jeg så den for mange år siden, men kunne ikke rigtig huske den, da jeg gik igang med bogen. Så nu kunne jeg godt tænke mig at se den og få sat nogle flere billeder på det smukke univers.

    Books and movies are like apples and oranges. They both are fruit, but they taste completely different. (Stephen King)

    Så er der selvfølgelig klassikere som “Harry Potter”-serien og “Ringenes Herre”-universet.  Harry Potter fik jeg læst op som barn, og har siden også læst dem selv. Filmene så jeg i biografen sammen med min familie, i takt med at de udkom, og jeg kan blandt andet huske, at vi altid havde nogle ret fine samtaler op til filmene, netop om hvordan de nu havde valgt at portrætere de forskellige personer. I 3’eren snakkede jeg f.eks. med min far om, at det blev spændende at se hvordan de havde valgt at portrættere Glitterik Smørhår (ja, vi læste dem på dansk, jeg var jo ikke så gammel dengang :D). Og selvom jeg havde store frustrationer og ærgelser over at de undlod at inddrage nogle for mig vigtige elementer, som f.eks. Skt. Mungos Hospital, så synes jeg alligevel det var dejligt at få sat billede på mine barndomshelte. Og så synes jeg faktisk (stadig) er det er nogle virkelig fine film.

    Hobitten fik jeg også læst op som barn, men Ringenes Herre har jeg endnu til gode selv at læse. Der føler jeg dog ikke, det er et problem, at jeg allerede kender til historien, fordi hele universet og eventyret om ringen er så alment kendt, at jeg nok ikke kunne have undgået at kende til den. Og samtidig føler jeg, at det er så stor litteratur, at det stadig bliver en stor læseoplevelse, på trods af at jeg kender til handlingen. Og så er det i øvrigt nogle virkelig vellavede film, som jeg har set mange gange.

    Og så er der de bøger, der var så dårlige, at man ikke gider at have mere med dem at gøre. Sådan har jeg det med “Sweet Bitter” af Stephanie Danler. Det er klart den dårligste bog jeg ind til videre har læst i år, og umiddelbart ser serien heller ikke særlig lovende ud. Den eneste grund til at give den en chance skulle være for at finde ud af, om serien faktisk er bedre en bogen. Det burde i hvert fald ikke være så svært at gøre den bare en lille smule bedre…

    Er der bøger, I ikke har fået læst, som I ellers gerne ville læse, fordi i allerede har set filmen eller serien? Og er der nogen, der kan fortælle mig, om jeg godt kan læse Outlander efter at have set serien, og stadig få en masse spænding ud af bøgerne?